Friskmalet mel

IMG 1424 Friskmalet mel

Vi bruger mel fra Danmark og fra Italien. Altsammen kværnet på stenkværn for størst mulig smag og næringsindhold.

Vores danske mel kommer fra Samsø. Her er der et par grader mere end resten af landet og nogle flere solskinstimer. Det giver korn og mel med et for Danmark uhørt højt indhold af protein. På den måde kan vi fremstille brød alene af dansk korn. Hvedebrød (Samsøbrød), Purpurbrød og alt vores rugbrød.

Dyrkning, høst, tærksning sker på gården Kristinsminde, hvor indehaveren Morten også har etableret en stenmølle.

Vi har selv en stenmølle og kan male fuldkornsmel.

Vores italienske mel hedder Tipo 1 Pietra. Dvs en lidt grov mel malet på stenkværn. Den har et stort indhold af protein og giver en meget elastisk dej med fine gnister af fuldkorn.

Alle vore brød er fremstillet udelukkende af stenkværnsmel, vand og havsalt. Vi anvender aldrig gær, fedtstoffer, mejeriprodukter eller tilsætningstoffer.

Få en smagsprøve på brødet på disken eller prøv selv melet derhjemme.